Instrumental-/sangundervisning

 

Basisskolen
De første år, du går til et instrument/sang, går du på det, vi kalder Basisskolen. Her lægges undervisningen som holdundervisning,  2-3 elever sammen. 6-7 gange om året vil du sammen med din lærer, være sammen med andre elever i den ”musikklasse”, du tilknyttes. I musikklassen vil I få undervisning i almen færdigheder såsom rytmisk træning, grundlæggende teori og  hørelære og ikke mindst, sammenspil.

Du kan begynde på et instrument fra 2. klasse. Enkelte instrumenter, samt solosang er det dog først muligt at begynde på fra 4. klasse.
Fra 2. klasse kan du vælge ét af følgende fag:Violin, bratsch, cello, klassisk klaver, rytmisk klaver, klassisk akustisk guitar, rytmisk akustisk guitar, ukulele, slagtøj, blokfløjte, tværfløjte, klarinet, saxofon, trompet og trombone, el-bas.
Fra 4. klasse: Sang, obo,  el–guitar, kontrabas.

Overbygning
Efter basisskolen er det muligt at få soloundervisning, og det er muligt at tilmelde sig et af skolens orkestre. I overbygningen vil du få minimum 20 min. solo-undervisning på dit instrument/sang, om du skal have mere, er op til din lærer. Ingen vil dog få mere end 30 min. soloundervisning.

Talentklassen
Er for elever med ekstra fokus på musik. Holdet kræver ikke et særligt talent, til gengæld kræves det, at man er motiveret og har lyst til at bruge meget tid på musikken. Man kan begynde fra man er 12 år, der kan dog også optages yngre elever. Som elev i Talentklassen får man 40 minutters soloundervisning, 1 times almen musik (teori, hørelære/musikhistorie/rytmik/mm.) samt weekendkurser. Alle elever i Talentklassen skal være med i mindst ét af skolens orkestre, og deltage i de projekter vi arrangerer, som f.eks. temakoncerter og forestillinger. Ønsker man at gå i Talentklassen, skal man tale med sin lærer, der indstiller til denne undervisning.

Orkestre, kor, sammenspil og workshops er en del af medlemskabet og for alle elver på overbygningen. Workshops bliver slået op her på sitet.
Se listen over vores orkestre og kor her.
Ønsker du kun at deltage i orkester eller sammenspil koster det kr. 118,- pr. måned – opkræves i 3 rater a kr. 433,-
Kor koster et indmeldelsesgebyr.

Rytmeboksen – et tilbud rettet mod 4. -6. klasses elever.
Holdundervisning hvor sang og instrumenter som trommer, bas, klaver indgår. Der vil ikke være egentlig instrumental-undervisning, men der bliver mulighed for at få en grundlæggende instruktion, og et godt kendskab til musikkens forskellige begreber.  Hvis man er kommet på venteliste til et fag, kan man prøve dette hold, mens man venter på en plads på sit yndlingsinstrument, men man kan naturligvis også melde sig til holdet fra start.

Musiklaboratoriet – Et tilbud til de 14 – 25 årige.
Måske kom man aldrig rigtig i gang med at få lært et instrument, men vil gerne i gang. Måske leger man derhjemme med diverse musikprogrammer, måske laver man sine egne sange. Musiklaboratoriet er tænkt som holdundervisning, i et åbent eksperimenterende miljø, hvor udgangspunktet er det eleverne selv kommer med af ønsker, og hvor komposition, sangskrivning, computer, instrumenter og sang indgår.

Sæsonlængde 36 uger
Et medlemskab koster kr. 227,- pr. måned – opkræves i tre rater a kr. 833,-
Hvis man vil gå til flere fag, købes der et medlemskab for hver af disse.
Se særlige priser for Det Lille Medlemskab.
Det er muligt at søge økonomisk friplads.

Leje af instrument
For begynderelever er der mulighed for at leje et instrument, det koster kr. 55,- pr. måned.